|
§ 7. - HVAD dækker BYG GARANTIORDNING?, fortsat
Der ydes ikke dækning for materialefejl, eller fejl opstået under udførelsen som følge af mangelfulde og ukorrekte produktanvisninger eller vejledninger fra materialeproducenter.
Dog dækker BYG GARANTIORDNING mangler ved DVC-mærkede vinduer og yderdøre, fremstillet af BYG's medlemmer. Dækningen herfor er maximalt kr. 5.000,- incl. moms pr. komponent / enhed, og den samlede maximumgrænse for dækningen, jf. nedenfor, er stadig gældende.
Der ydes ikke dækning for tab, der alene kan henføres til særligt forpligtende garantitilsagn fra den udførende håndværksmester, leverandør eller producent.
Der gives ikke dækning for tab, opstået som en følge af den primære mangel, idet beskadigede indboeffekter og beskadiget løsøre m.v. ikke dækkes. Der ydes endvidere ikke dækning for forbrugerens indirekte tab, f.eks. udgifter til flytning, opmagasinering af møbler, sagsomkostninger m.v.
|
|
|